Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at tale her i aften.
Jeg ved ikke, hvor mange, der har mødt mig før, eller hørt om, hvad jeg er for en starut.
Da det er min første større tale som politiker, så vil jeg lige sige lidt om mig selv.
Jeg ville nok være blevet udnævnt til heks, hvis dette havde været for mange, mange år siden.
Det er 324 år siden, den sidste heks blev brændt i Danmark.
Jeg glad for det – for så sker det næppe igen i nærmeste fremtid.
Hekse var dem, der ikke var, som folk var flest, og det er jeg bestemt heller ikke.
Jeg har svært ved at acceptere, at tingene bare er, som de er.
Jeg tager heller ikke et nej for et nej.
Lige som hvis folk siger, noget ikke kan lade sig gøre, så skal det i hvert fald afprøves.
Det er vist sådan et stof, som hekse også var lavet af.
Livet som heks har ikke – og er fortsat ikke let.
Man pakkes ind i andres meninger og holdninger. Men måske er det netop den svøbe hekse ikke kan eller kunne lide.
I vore dage kunne det nok kaldes politisk korrekthed. Det kunne også være, man skulle kalde det berøringsangst. Angsten
for at beslutte noget, som mange – eller flertallet – var bange for: Forandringer!
Det er netop forandringerne, der har gjort os danskere og lolliker til de stolte folk, som vi er. Vi vil være de bedste. Og mange mener, vi er det.
Men set fra en ny politikers synsvinkel, så er der brug for forandringer.
Forandringer som ikke skal skabe nye hekse, men derimod forandringer, der skal sikre, at vi ikke igen får hekse i Danmark – forstået som folk, der udstødes undskyldt på grund af penge.
I dag er vores kommune – her hvor vi er i dag – et sted, hvor forandringer ikke har haft gode kår. I vores kommune er det forandringerne selv, der er heksen.
Derfor har jeg valgt at investere min fremtid i, at det skal blive langt bedre. Det skal ske gennem hekse – forandringerne.
Jeg ved jo ikke, hvor mange af jer, der også er bosiddende i kommunen, men så har I hørt noget om, hvordan her er set med øjne udefra.
Det I har hørt eller oplevet – er måske mest af alt også en heks.
Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved. Vi har brug for at gøre op med vore hekse – uanset hvordan de optræder i jeres tanker.
Jeg – og en del andre – mener nemlig ikke, det er så slemt, at Lolland skal opleves som en heks, men det kræver, at vi gør op med fortiden.
Det skal ikke ske ved at brænde nogen på bålet, men ved at brænde nogle af de ting, der ikke har virket og har givet Lolland mærkatet HEKS – brændemærket næsten uanset, hvordan man sammenligner, laver statistik eller taler om økonomi.
Jeg vil gerne bede om, at vi får gjort op med den måde, vi tænker på i kommunen.
Jeg vil gerne have en mental betalingsstandsning, så vi og I kan få gjort op med heksene og få vendt kommunens gøren og laden, så vi kan få nogle forandringer, alle kan mærke – men som noget positivt.
Jeg håber, at de positive ting kan være med til at gøre det sjovere at drive en bådeklub – som jeres.
Og at området heromkring med bl.a. Bandholm og Kragenæs ikke forbliver kommunens udkantsområder.
At der ikke igen kommer skandaler som den med PlejePlus, der fik sin foreløbige afslutning i går, da den nye rapport dukkede op.
Vi vil ikke have hekse i form af en elendig fremtid tilbage.
Men jeg håber, I vil have hekse, som mig – som en, der vil lave dagsordenen lidt om.
Hekse – eller Hexe – stammer fra tysk. Så lad os følge tyskerne og sige:
Keine Hexerei – nur Behändigkeit
og fortsat god Sankt Hans.