Hvor bliver millionerne af?

Det er nærmest et mantra for Lolland Kommune, at der evigt og altid er mangel på penge. Mange penge.

Det vil være både for pladskrævende og for omfattende at sætte alle tallene op og forklare, hvad der foregår.

En meget stor del af kommunens budget går naturligvis til lønninger. Her viser sammenligninger med kommuner med nogenlunde samme indbyggertal, at der er ca. 25% flere ansatte i Lolland Kommune – svarende til knap 1.000 årsværk. Det er naturligvis en seriøs post, som svarer til mellem 350 og 400 millioner kroner årligt – eller 10% af kommunens samlede budget. Sammenligningerne baserer sig på tal fra Indenrigs- og Økonoministeriet.

Når vi taler personale, har der også været et massivt fravær – noget som sygdom, andet som fravær, der ikke skyldes sygdom. Og med den rapport, som kommunen har fået udarbejdet – og nyligt opdateret, har ganske vist et lille fald i fraværet, men vi taler stadig om omkring 77 mio. kr. på årsbasis – i forhold til 79 mio. kr. om året for et par år siden.

Når man samtidig hører og læser om mangel på penge, ville det være åbenlyst at se på nogle af disse faktorer. Mange af kommunens egne ansatte taler om dårlig ledelse. Det sker naturligvis ikke i fuld offentlighed, for så ligger fyresedlen i indbakken.

Det er dog ikke kun på personalesiden, at hullet i sien er særligt stort. Hvis man tager papirer fra kommunens egen administration, så viser det, at foreninger eller aktiviteter, der helt eller delvist er knyttet til borgmesteren i form af venner fra sportsverdenen, nær familie eller partivenner, så er det helt tydeligt, hvor de største beløb falder.

Listen over tilskud til frivillige foreninger er lang*). Topscorerne er FC Nakskov med henholdsvis 808.743 kr. og 877.317 kr. i årene 2015 og 2016. Hertil skal lægges VELOs tilskud i 2015 på 116.352 kr. I hele valgperioden kan det altså forventes, at fodboldklubben i Nakskov, som er en sammenlægning af VELO og NB – forventes at få omkring 3 millioner kroner.

På andenpladsen ligger Maribo Kajakklub 216.703 kr. i 2015 ifølge kommunens egen opgørelse, mens klubbens regnskab viser 636.884,25 kr. Lægger man penge til talentudvikling og branding, Kraftcentret og præmiepenge til for 2016, så nærmer vi os den første million for 2015 og 2016 tilsammen. Inden for den nuværende valgperiode vil det give ca. 2 millioner kroner. Mindst.

Måske mangler der kun information om, at Finn Larsen, sportschef, og Vibeke Grave fra byrådet er gode gamle venner i et parti i byrådet.

Et tredje stort projekt, der trækker ”tænder ud” – er Maribo Boldklub, Håndboldklubben Maribo/Hunseby og virksomheden Team Sydhavsøerne – TSØ A/S. Sammen med håndboldklubben i Rødby har kommunen bidraget med 1.506.368 kr. i 2015-2016. En stor del af pengene er gået til virksomheden TSØ A/S (Team Sydhavsøerne A/S) – helt præcist en kvart million om året.

Hertil skal lægges mindst 75.000 kr. årligt, som indirekte kommer fra kommunale instanser som REFA, Business LF m.m. Spinningarrangementer er en anden kommunal kilde til penge med 20.000 kr., ligesom Maribo Hallerne yder 10.000 kr. årligt af et kommunalt driftstilskud på ca. 3.600.000 kr.

Som yderligere ”kunstigt åndedræt” får firmaet TSØ A/S en helt uhørt lav husleje til hjemmekampe på 2.100 kr. plus moms pr. kamp, mens en markedspris ville være 25.000-40.000 kr. med opstilling, nedtagning, rengøring med mere. Aftalen omfatter ganske vist kun 3 timer, men det kan vist næppe klares på.

Selvfølgelig koster ting penge, men det er som om, der er lidt for meget sammenfald mellem interesser, venner og partier.

Og sådan fortsætter det også
Ser vi til en anden stor post, hvor det ser ud som en ”god gerning”, så har Multihal-projektet i Maribo fået lidt rigeligt med mønt.

10 mio. kr. i støtte til et forprojekt, som ser ud til at vise, at bare man kan ødelægge private virksomheder ved at undergrave deres økonomi, så kan det måske lade sig gøre at få det  i første omgang 160 mio. kr. dyre projekt, nu nedgraderet til 79 mio. kr.,  op over ”roehøjde”.

Men Maribo Hallerne nøjes ikke med de 10 mio. kr. Lolland Kommune har ”heldigvis” også stillet jord til rådighed, så processen med nedbrydning af privat foretagsomhed kan fortsætte ufortrødent. At borgmesterens svigerfar ”tilfældigt” er formand for Maribo Hallerne har naturligvis ikke noget med de store donationer at gøre. Det er helt åbenlyst

Det er jo imponerende, hvor godt der passes på borgernes penge.Penge kommer – penge går
Tager vi tættekammen frem, så kan man også finde andre ting, der virker påfaldende. Lolland Forsyning fandt tilsyneladende en mand med en stor kasse penge. I hvert fald passede beløbet på 86 mio. kr., så forsyningen behændigt kunne forsyne ”moderselskabet” (Lolland Kommune) med en kautionsforpligtelse på 79,5 mio. kr.

Kassetænkningen trives ligeledes i bedste velgående. For ca. 4 år siden blev der bevilget nogle penge til byrumsprojekter i både Maribo og Nakskov. 10 millioner kroner til hver. I Maribo valgte man at bruge penge til at nedrive en biograf, som var købt til en klar overpris for at lave kilen ved Milling Hotels.

I Nakskov har man valgt at lægge ny asfalt på Winchellsgade og lidt småting ved Cirkuspladsen, der ligger ud til Maglehøjvej. På Axeltorv har der været opsat forskellige mærkelige modeller af stole og anden udsmykning, men med udgangen af 2017 er der end ikke taget stilling til, hvad der skal ske for at byforny Axeltorv. Hvis det altså nogensinde kommer til at ske.

I samme kategori som Multihallen i Maribo popper Kulturhuset i den gamle Toldbod i Nakskov op. I årevis har bygningen stået tom og til salg. Efter præsentation af en spændende restaurant, der kunne promovere Lolland, dukkede et projekt fra bychef Niels Halm (i øvrigt også støttet af Lolland Kommune) som en trold op af en æske. Straks fik et københavnsk arkitektfirma  250.000 kr. – støttet lidt videre af RealDania – så projektet ”Porten til Nakskov Fjord” kunne præsenteres.

I samme anledning har Lolland Kommune lagt en garanti på yderligere 15 millioner kroner. Og det er sikkert fint, men ifølge embedsmænd i Lolland Kommune kommer den første projektdel til at koste omkring 80 mio. kr. og det samlede projekt tæt på 100 mio. kr.

Selv om projektet i sig selv kan se spændende ud, så er det mest et projekt for kultureliten. Og så er 100 mio. kr. – eller bare de 80 mio. kr. et alvorligt hug i hovedstolen, som bankdirektør Kristen Skjern i Matador ville have udtrykt det.

Indtil nu har Toldboden kun været benyttet ganske få gange, selv om projektgruppen har fået brugsretten for ca. 3 år siden.

Alt koster – og koster mange penge
I Lolland Kommune bruges enorme summer. Ofte til noget der i bedste fald kan kaldes spild af penge, i værste svineri med skattepenge, som burde komme borgerne til gode.

Et eksempel kan være de mange flytninger af offentlige funktioner. Det kan naturligvis have et mål i sig selv, men hvis flytningen samtidig fører til forringelser – som Borgerservice – så er det helt hul i hovedet. Man kan vel egentlig også se det som kassetænkning, idet flytning og deraf følgende istandsættelse er én ”kasse”, mens vedligeholdelsen kommer fra en anden.

Lolland Kommune siger selv, at der er rigeligt med tomme bygninger i forvejen. I kølvandet på de mange flytninger eller rokader får vi bare endnu flere, som så også på et tidspunkt skal rives ned, for at bruge dem til andre formål kommer aldrig eller sjældent på tale.

Og når administrationen eller ledelsen ikke vil vedkende sig sit ansvar, bestiller man bare en konsulentrapport, og så forsvinder problemerne ofte J. Det er sandsynligvis derfor, at kontrollen med hjemmeplejen nu skal foretages af BÅDE kommunens egne folk og af et uvildigt konsulentfirma. Problemet er bare, at den dårlige ledelse ikke forsvinder ved at bruge flere penge. Nærmest tværtimod. Og alle ved, at konsulentrapporter sjældent eller aldrig koster under en million kroner.

I nyere tid har vi oplevet kunstig fremskyndelse af projekter – fx vindmøllesagen fra Skodsebølle. Men det gik lige lidt for stærkt, for stiftamtmanden har klaget til Ankenævnet over Lolland Kommune og Erhvervsministeriet ved med et pennestrøg at fjerne det lovsikrede veto.

De fleste har opgivet at finde ud af, hvad det skulle være godt for, men svaret er: 20 mio. kr. til private interessenter, hvoraf én oven i købet selv sidder i Lollands byråd. Er det de ting, man skal fremskynde, eller er det service for vore borgere? Det skal i øvrigt med, at der i VVM-redegørelsen (miljøbeskrivelse) står, at det er kystnære møller… Der er 8,4 km til den nærmeste kyst. Det vil sige, at godkendelsen på flere punkter virker mere end tvivlsom.

Det nyeste mystiske tiltag er såkaldt overførsel af jord til sommerhusbyggeri. Det virker mærkværdigt, at en sektor får lavet en dyr rapport, der viser, at det sydlige Lolland med diget og det hele skal være det nye indsatsområde for turisme, hvorefter andre vil have sløjfet et par områder, som i årevis har været udlagt til sommerhusbebyggelse. De samme vil med den anden hånd udlægge tre områder ved Bandholm, Reersnæs Strand samt i landsbyen Blans til sommerhusmekka. De tre destinationer ligger 25-30 kilometer fra det område, som er udpeget som indsatsområde for turismen i fremtiden.

Man skal samtidig have med, at Bandholm Vænge (boligforeningshusene) ligger lige op til arealet i Bandholm, mens kommunen sammen med bl.a. realkreditinstituttet og Landsbyggefonden vil bruge 33 mio. kr. på at rive ned.

Lignende ledelsesmåde finder sted inden for kommunale indkøb. På områder, der burde skrige til himlen om ikke at købe udenbys eller udenlands, vælger man den dyreste og mest selvmodsigende model. Undskyldningen er naturligvis SKI-aftalerne (indkøbsaftaler for Stat og Kommuner), men selv det selskab, som kommuner og stat har stiftet, kan ikke tjene penge, selv om der omsættes eller formidles varer og tjenesteydelser for ca. 70-80 mia. kr. om året.

De aftaler som Lolland Kommune har underskrevet er frivillige, så det er bare om at stoppe den lemmingeeffekt – at gøre noget dumt, blot fordi alle andre gør det.

Lad os nu købe lokalt. Det er smartere, det er mere borgernært, og det er i tråd med de politiske løfter, som kommunens formelle ledelse har udstedt. Og så giver det både ekstra skatteindtægter og flere lokale arbejdspladser. Derudover er det som oftest meget billiger at købe lokalt – ofte halv pris. Det kan ikke være så svært.

Mødesyge
Det er imponerende, hvor mange møder, der afholdes i Lolland Kommune – og muligvis også i andre kommuner. I en kommune, der er stor i geografisk udstrækning, er det helt uhørt, at der holdes så mange møder, når flere afdelinger har flere adresser.

Jeg har personligt oplevet møder for mødernes skyld, møder uden dagsorden og møder uden referat eller brugbart referat. Det er ganske enkelt spild af ressourcer. Mange ressourcer som kunne anvendes smartere, når vi nu har ondt i økonomien.

Det er på høje tid, at der sker en ændring. Ændringerne skal ikke ske for byrøddernes skyld, men for borgernes skyld, så vores kommune kan komme ud af den kurs mod afgrunden, som vi helt klart er på vej ud over, hvis der ikke meget snart ændres mentalt og ledelsesmæssigt i Lolland Kommune.
*) Detaljeret oversigt for 2015 og 2015 findes her: http://nytlolland.dk/?page_id=1389

Kalender

maj 2019
M T O T F L S
« jun    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031