Indkøb efter SKI-aftaler

Tja, det er et spørgsmål, som rigtigt mange mennesker stiller sig selv.

Det er nemlig oftest sådan, at politikere i lokalområderne taler om at støtte det lokale erhvervsliv. Men lige præcist brugen af de ”smarte” SKI-aftaler sørger for, at det stik modsatte sker. Det fører til centrale indkøb, som langt fra er de bedste og billigste.

Det er svært at skabe sig overblik over, hvor mange penge Lolland Kommune drukner i dette håbløse projekt. SKI har aftaler, som er forpligtende, og der er aftaler, der er frivillige, men man skal vide meget eller søge længe for at finde vej til de enkelte aftaler.

Centrale personer i bl.a. kommunerne kan naturligvis også finde priser, men de sammenligner sjældent eller aldrig, når først kontrakten er skrevet under. Man kan næsten få den tanke, at der må komme noget retur, som ikke kan spores.

Det er rigtig mange penge, der siver gennem systemet, som i øvrigt også er umuligt at gennemskue, hvis man ser regnskaberne for Statens- og kommunernes Indkøbsservice A/S (CVR 17472437).

Man kan konstatere, at de godt 70 fuldtidsstillinger i den grad suger penge ud af systemet. Deres omsætning er nødvendigvis en slags ”returkommission” – fordi der må omsættes for langt mere en 65-82 mio. kr. om året. Omsætningen, som SKI har ”formidlet”, udgjorde i 2016 5,7 milliarder kroner. Alligevel kan SKI ikke tjene penge.

Til gengæld er det helt klart, at vi i Lolland Kommune er med til at skabe et underskud, som i årene 2012-2015 har vokset sig til i alt 40.211.000 kr., mens SKI i 2016 har givet et overskud på 8.212.000 kr. – svarende til lidt over halvanden procent.

Af de tilgængelige regnskaber kan man ikke se, om de ca. 8 mio. i overskud i 2016 er genereret via opskrivninger, reelt driftsoverskud eller hvor det stammer fra.

Ved at støtte SKI, som det officielt kaldes, er vi med til at støtte subsidiering af noget ikke-levedygtigt. Ingen virksomhed med en sådan omsætning ville andre steder få lov

Det kan kun ske i et aktieselskab, som ganske vist er offentligt ejet og ved at tilføre ny kapital, som udgør ca. 40 mio. kr. i den nævnte periode, er vi med til at skrue priserne yderligere kunstigt op med næsten 10%.

Hvordan kan man få lov til at bruge skatteydernes penge på denne måde?
Til sammenligning er der jo ingen jysk købmand, der ville betale overpris, for nogle ganske almindelige simple varer og serviceydelser, for SKI udvikler jo intet af værdi for andre end dem selv.

Hvis man ser på SKI’s ”omsætningstal, så matcher de slet ikke det, de formidler. Men hvis de ikke er bedre til at tjene penge, er det på høje tid, at det bliver nedlagt for at begrænse de tab, man helt åbenlyst kan se, der er.

Hvis SKI blev nedlagt, kunne stat, regioner og kommuner spare de 40 mio. kr. i underskud (og dermed få tilført ny kapital) samt de 65-82 mio. kr., som SKI har omsat om året.

Det, der er langt værre, er, at vi samtidig betaler overpris for det, vi forbruger, blot for at please dette monster.

De fleste vil tænke, at det umuligt kan være korrekt. Men naturligvis er der dokumentation for, at vi betaler ublu priser for helt almindelige ting, som fx kopipapir – noget Lolland Kommune trods stort ønske om digitalisering – benytter tonsvis af hvert år.

Og så er der alt det andet. De fleste varer og tjenesteydelser, som Lolland Kommune har forpligtet sig til at købe via SKI, er deciderede konkurrencevarer. Hovedområderne hedder Biblioteksmaterialer, Kopi & Print, Kontormøbler, Tablets, Servere, Tele & Data, Standard Software, Kontorartikler og Sygeplejeartikler.

Man har ikke brug for meget hovedregning for at finde ud af, at den rette indkøber i vores kommune ret simpelt og enkelt kunne tjene sin egen løn hjem og samtidig skaffe en fornuftig besparelse ved at lege købmand. Alle er interesseret i at sælge, bare de kan tjene lidt på det.