Lokale indkøb vs irrationelle indkøb

Lokale indkøb
Ved enhver given lejlighed hører vi: Vi skal støtte op om det lokale erhvervsliv. Men virkeligheden er en helt anden. Konsulentrapporter og arkitektopgaver, som ikke alene kan måles og vejes på prisen, gives i stort omfang til folk udefra – helst fra hovedstadsområdet.
Håndværk er naturligvis mere et spørgsmål om pris, fordi en håndværksvirksomhed kan vælge at skjule visse ting for at opnå den bedste pris. Men at tro at det hjælper at hente folk ind udefra, er vel at være lidt naiv. Selvfølgelig er der også trafik den anden vej – altså pendling til fx hovedstaden, men det er ret sikkert, at de fleste helst ville have arbejde lokalt og spare 3-5 timers daglig kørsel.
Der er meget andet. I Lolland Kommune har vi fx to virksomheder, som servicerer alt til kontoret. Og den slags har vi rigtig meget af i vores kommune.
Men hvis man nu sagde, at der ud over en – næsten altid – konkurrencedygtig pris lægges 6-10 fuldtidsstillinger oveni, så skal der altså være noget helt unikt ved at købe alt hos en fransk leverandør med lager i Glostrup.

Irrationelle indkøb
Det er på alle måder irrationelt, at vi skriger og råber på, at miljøet skal skånes, og at vi skal prøve at skabe vækst.
At hente/købe en masse uden for kommunen strider imod begge udsagn. Dels henter vi selv arbejdskraft udefra – samtidig med at vi sender borgere på arbejde den modsatte vej.
Desuden er der helt tydeligt en kultur i Lolland Kommune om, at folk og virksomheder, der ikke matcher den kommunale ledelses tanker, udelukker sig selv.Det er og bliver en uholdbar situation.

Kalender

december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031