Valgmuligheder holdes hemmelige

Det er ganske rigtigt, at vi har hemmelige valg i Danmark. På andre måder er det også korrekt. Naturligvis er vi alene i stemmeboksene, men hemmelighedskræmmeriet findes skam også andre steder i valgsystemet.

Lad os forklare. Hvis du har en idé om, at du bare kan starte et nyt parti eller en liste, så skal du nok til at ændre din opfattelse. Er ambitionen et parti eller en liste til Folketinget, du vil lave, skal du finde ca. 22.000 stillere. Det kan du gøre når som helst, det kan ske digitalt, og det kan gøres ad hoc – altså i den rækkefølge opstillingsanmodningerne modtages i Indenrigsministeriet. Det er et større arbejde, men det kan dog lade sig gøre.

Det er noget helt andet, hvis du overvejer at gå ind i politik i regionen eller en kommune. Det er helt klart meget sværere. I Jylland ville man nok kalde det bøvlet.

Lad os taget det direkte som citat fra ”Vejledning om udfyldelse af formularen til en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg”. Alene beskrivelsen vidner om et oldgammelt levn om at sortere i folk, der vil udfordre de lokale partier og lister. Du skal læse en 4-sider A4-vejledning for at kunne udfylde nogle papirer, der i sin form lige så godt kunne stamme fra den gang, papyrus blev opfundet.

Først står der meget om, hvad reglerne er omkring de 25 stillere – til kommunale lister – og 50 stillere til regionale lister. Er partier eller lister allerede repræsenteret i byrådet eller regionsrådet, kan de slippe for en masse papirarbejde. Dog skal de indsende en kandidatoversigt med underskrift og det hele. Det vender vi tilbage til.

Men under punkt 2 ”Indlevering af kandidatlister” står der:

”Senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før valgdagen skal kandidatlister, der ikke ønsker fritagelse for stillerkravet, eller som ikke opfylder betingelserne herfor, være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En sådan kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 9 uger før valgdagen.

Kandidatlisten skal indleveres på en formular, der er godkendt af økonomi- og indenrigsministeren. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.”

Sagt på almindeligt dansk – selv om der er lavet en helt ny formular i 2017 – har man ikke gidet at skrive, at tirsdagen 9 uger før valget er den 19. september. Og at tirsdagen 7 uger før er den 3. oktober. End ikke selve valgdatoen fremgår af det 12 sider store dokument i A4-format, selv om det er lavet ”særligt” til valget i 2017. Den dato er den 21. november.

Det næste er, at den formular, som skal indleveres, ville have været okay i 1970, men i 2017, hvor al dialog med kommunen helst skal ske digitalt, er et skema, der skal udfyldes med blokbogstaver eller med maskinskrift en total fornærmelse af vælgerne. Jeg kender måske én, der kunne have noget så antikvarisk som en skrivemaskine. Men det er håbløst forældet.

Stillere skal helt mod sædvane offentligt oplyse deres CPR-nummer på skemaet.

Stillere kan dog – trods alt – underskrive på samme linje på det opslag med deres navn og andre personlige oplysninger. De, som vil være kandidater, skal skrive de personlige informationer på et opslag, men sætte deres underskrift på en helt anden side – side 10 – i  den korrekte rækkefølge.

Man kan undres over, at man skal oplyse sit CPR-nummer på tryk på et dokument, som andre kan se, mens det andre steder i samfundet skal krypteres, når bl.a. så personlige oplysninger skal oplyses. Datatilsynet burde måske også se på dette.

Et forsøg på at overtale ministeriet til at se på andre løsninger er endt helt uden kommentarer, blot at det kan ikke accepteres!!!

Helt lokalt
Valgbestyrelsen, som officielt skal godkende stillere og kandidater, består i Lolland Kommune af borgmester Holger Schou Rasmussen, Vibeke Grave, Henrik Høegh, Henning Rasmussen og Klaus Emil Møller. Dertil er et tilsvarende antal vikarafløsere eller suppleanter, om man vil.

Valgbestyrelsen har på de snart 4 år, de har siddet, været til ni møder. De fleste har handlet om folketings- og EU-valg og nedlæggelse af valgsteder.

Det er altså en hårdtarbejdende bestyrelse, der naturligvis ikke kan påtage sig en simpel opgave, som at ”blåstemple” nye politiske initiativer. Kravene til stillerne og kandidaterne for listerne er med sikkerhed tjekket af administrationen på de 26 timer, der er fra indleveringsfristens udløb og til valgbestyrelsens møde.

Det er derfor helt åbenlyst, at de naturligvis ikke kan tage sig af, at der er nye folk med nye tanker og ideer, der har behov for at få lister eller partier godkendt.

Det er naturligvis styret fra ministeriet, men hvis man forestillede sig, at man lagde pres på dem for at lave noget ganske simpelt, kunne det nok lade sig gøre at lave det langt mere fleksibelt og moderne.

For at føje spot til skade, kan man kun blive godkendt, ved at indlevere i de 2 uger. Man kan intet indlevere før eller efter. Man kan heller ikke få at vide, hvilket bogstav man kan stille op under som liste, selv om det jo burde være ret simpelt, når man ved, hvilke landsdækkende partier, der allerede har et bogstav og hvilke evt. andre lister, der allerede findes lokalt.

I Lolland Kommune vil det være ret simpelt:
A – Socialdemokratiet
B – Radikale venstre
C – Konservative Folkeparti
D – Nye Borgerlige
E – Retsforbundet
F – Socialistisk Folkeparti (SF)
I – Liberal Alliance

L – Lokallisten Lolland
O – Dansk Folkeparti
V – Venstre
Ø – Enhedslisten
Å – Alternativet.

Og så er der de potentielle nye lister og partier:

Din Stemme, Nyt Lolland, Borgerlisten Lolland, Udkants-Danmark. Med 28 bogstaver til rådighed ville det være en ret simpel opgave. Der er 16 bogstaver – og 4 lister… imponerende!!

Hvis man nu så det ud fra et demokratisk synspunkt og ud fra de ønsker, som borgerne har, er det både håbløst gammeldags og ualmindeligt stift ikke at lave det anderledes.

Markedsføringen
Når nye lister og partier vil stille op, kan man principielt ikke lave plakater og andet valgmateriale før den 4. oktober, hvor valgbestyrelsen mødes for at godkende ”konkurrenter” eller udfordrere.

Den 4. oktober kan man (måske) få listebogstavet, og dermed sætte produktionen af valgplakater og andet valgmateriale i værk. Det har man så 24 dage til at få på plads, for som det hedder i den nyeste bekendtgørelse (2014): ”Valgplakater må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12:00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget.”

Men uanset, hvad man mener, så kan alle de etablerede partier og lister få udformet og trykt materiale lang tid i forvejen, dele en masse ud og komme forrest i folks opfattelse, kan det produceres billigt, når der er ”hul i produktionen”.

Alle kan nå det, men der er en ulige konkurrencefordel for dem, der allerede er etableret. Spørgsmålet er: Er vi virkelig ikke nået længere i året 2017.

Hvis det skulle give mening at have en valgbestyrelse, burde den kunne træde sammen, når nye folk vil udfordre de etablerede – om det er 14 dage før et valg eller 14 dage efter et valg.

Vilkårene ville være mere fair. Og ja, der skal trykkes stemmesedler, men så tager det altså heller ikke længere tid.

Men hvad så?
Naturligvis er det vigtigst af alt, at alle der må, stemmer. Er der ikke opbakning nok, så giver det også ligegyldighed hos de valgte.

Med en stemmeprocent på ca. 66 ved seneste kommunalvalg, har næsten hver tredje vælger valgt sofaen i stedet for stemmeurnen. Opmålt på indflydelse vil det svar til, at 7-8 byrådsmedlemmer ikke skulle være med i byrådet, som det er nu – eller at det måske ville have været nogle helt andre.

At give op er skidt. For demokratiet og for sammensætningen af dem, der bestemmer.

Allerbedst – og det kan ikke understreges tit nok, så stem personligt – det er DIN mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af det kommende byråd.

Det kan gøres bedre!

Kalender

november 2019
M T O T F L S
« jun    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930