Man kunne lægge vægt på fornyelsen, som ikke nødvendigvis er til stede efter fx 16 år, 20 år eller for den sags skyld 36 år. Jeg ved godt, at der lovgivningsmæssigt ikke er noget til hinder for, at medlemmer af det nuværende byråd kan blive siddende, til de har været der i 40 år eller 44 år. De har med udgangen af 2017 været med i 36 år allerede.
I gennemsnit har byrødderne siddet i 15,032 år, men 7 af de 31 har siddet i 36, 28 og 20 år.
Hvis jeg måtte vælge, så burde grænsen være ved 12 eller max 16 år, men gerne kun 8 år, som vi kender det fra USA’s præsidenter. Måske skulle man også se på den måde, de laver vagtskifter på.
Hvorvidt vi kan lave om på det med ”evigt liv” i byrådet, er noget vi bør tænke over. Lovgivningen giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sætte den begrænsning, men det kan være, vælgerne skal overveje det, når krydset skal sættes den 21. november.
Aldersdiskrimination?
Måske er alderen en anden hurdle for at komme videre. Hvorvidt det er anderledes i andre kommuner er svært at dømme uden en indgående at dykke ned i statistikkerne.
I Lolland Kommune har vi de seneste snart fire år været begunstiget af erfaringen
Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden ikke tør udfordre forholdene, som de er, og lægger hovedet tilbage og venter på, at et mirakel indtræffer.
Det kan jo også være, at vi skal se efter de unge kandidater, både for at få gennemsnitsalderen ned og gennemsnitssiddetiden ligeså.
Det gælder på alle områder om at få en fornyelsesproces sat i gang for derigennem at udvikle vores kommune i en anden retning end den, vi har set i de seneste 10 år.
Vigtigheden af at få ungdommens mod og kreative tanker frem i lyset, kan man ikke tage fejl af. Der er ingen vej udenom. Selv om jeg selv nærmer mig gennemsnitsalderen.