Når foråret kommer, skal der gøres hovedrent. Det kan også blive nødvendigt i Lolland Kommune, hvis vi skal komme videre. 10 år er gået, siden de 7 kommuner – Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg, Maribo, Højreby, Holeby og Rødby – blev lagt sammen. Planen var, at der skulle opstå en synergi, så der virkelig kunne spares penge og personale. Stort er godt, var mantraet. Spørgsmålet er, om målet med den store synergi er opnået? Vi har i al fald nået et kedeligt mål: Landets næsthøjeste kommuneskat med 27,0% – kun overgået af Langeland. Nu er spørgsmålet: Hvad er det så, vi bruger alle de penge på? Det tyder ikke på, at der er opnået de resultater, man ønskede sig, da sammenlægningen blev påtvunget, selv om der var en folkeafstemning. I samme periode er befolkningstallet faldet med 5.561 personer fra 48.219 til 42.638. De forkerte ting stiger, og de meget forkerte falder. Ud over kommuneskatten, som har nået helt nye højder er antallet af ansatte på over 4.000 – iflg. Lolland Kommune selv – mens Social- og Indenrigsministeriet opgør det til 3.498. Sammenligner vi med andre kommuner med nogenlunde samme indbyggertal, er vi 79,1 % flere kommunalt ansatte. Og så skal det naturligvis med, at der er en del privatleverandører – som vi kunne kalde ”udliciterede opgaver”. Lægger vi alle medarbejdertallene sammen, ender Lolland Kommune på 4.613 fuldtidsstillinger – mens Gribskov fx kan nøjes med et tilsvarende tal på 3.747. Altså 866 fuldtidsstillinger mere i Lolland Kommune. (Se faktaboks) Man kan naturligvis sige: Ja, vi har mange sociale tilfælde, som kræver mere personale. Men det kræver ikke hverken 800 eller 900 flere medarbejdere, og så er spørgsmålet: Hvad er det, de godt 850 fuldtidsansatte laver i Lolland Kommune? Graver man dybere i tallene, så er der flere ting, som bekymrer. Ser vi på udviklingen i befolkningstallene, er det stærkt bekymrende i sammenligning med bl.a. Egedal og Gribskov kommuner, som har nogenlunde samme indbyggertal ved 2015-opgørelsen som Lolland kommune. Dette år kan man knytte andre tal til. Lolland Kommune bruger naturligvis den store nettofraflytning på 5.943 personer som undskyldning, når vi ser på tallene fra 2007 til 2015. Gribskov har i samme periode fået 495 nye indbyggere og Egedal har fået 2.570 nye borgere. Desværre ser forholdene noget anderledes ud, når det går på antallet af medarbejdere. For at gøre tallene sammenlignelige, er vi nødt til at tage de private aktørers medarbejdere med i regnestykket for ikke at få skudt i skoene, at andre kommuner har udliciteret mere. Det vil kræve seriøse ændringer, hvis Lolland Kommune skal komme sig udviklingsmæssigt. Hvis man kunne tage de ansatte fra 2007, hvor man gav alle dengang ansatte i de 7 gamle kommuner jobgaranti, og omsætter antallet af ansatte til samme niveau i forhold til indbyggertal, burde antallet have været 3.930 eller en nedgang på tæt ved 500. Heri er der ikke taget højde for de stordriftsfordele og synergieffekter, som var hele grundlaget for kommunesammenlægningen. Regner vi det om i lønkroner – incl. pensioner med mere, så har Lolland Kommunes egne ”priser” for fraværsdage godtgjort, at hver medarbejder koster 397.000 kr. om året i gennemsnit. Det bliver svimlende 343.802.000 kr. i lønninger (knap 344 millioner). Samtidig ved ledelsen, at der ofres 79 millioner eller 199 årsværk på fravær af forskellige årsager. Tallet er justeret ned med rosende ord om, at det går den rette vej, men 77 millioner kroner er stadig alt, alt for mange penge på den konto. Det er desuden uholdbart, at vi har 140 flere ansatte til at passe og servicere knap 6.000 færre borgere. Ingen normal virksomhed ville ansætte så mange ekstra med nedgang i ”omsætningen” på over 12% eller med en ottendel. Nogen vil naturligvis hævde, at der er højere indkomster i de to nordsjællandske kommuner, men netop derfor er det jo vigtigt at holde hus med pengene. Skal vi vende udviklingen, kræver det flere investeringer. De officielle meldinger er, at det faldende indbyggertal er et problem. Selv om det har sine omkostninger, så viser udviklingen, at det de seneste år er gået den rigtige vej. Imens tordner økonomien i den gale retning. Der mangler ca. 165 millioner kroner på budgettet for 2017. De oplysninger stritter jo i hver sin retning. Der må være en ledelse – administrativt eller politisk – som må kunne finde hoved og hale i det. For vi har jo ikke dobbelt så høj service eller guldbelægning på vore veje, som kunne retfærdiggøre de mange ansatte og den høje skat. Vi har faktisk knap nok noget, der kunne minde om et lægehus, som alle andre kommuner kan tilbyde deres borgere. Går man ind i statistikkerne og bryder tallene ned, så har Lolland Kommune fx 124 flere ledere og administrative medarbejdere end en nogenlunde sammenlignelig kommune – når det gælder indbyggertal. Man skal naturligvis ikke lægge politikerne ord i munden eller tanker på skuldrene, men man kunne spørge: Hvis Lolland Kommune skulle væk fra at være socialkontor – eller noget der minder om – ville du og dit parti så ansætte 124 personer, som tilsyneladende eller for størstedelens vedkommende kan synes at være ineffektive eller ”overflødige”, ville det ikke være økonomisk klogere at investere disse penge i at vende udviklingen og skaffe flere private jobs og dermed øge skatteindtægterne. Selvfølgelig er der udfordringer, men hvis man samtidig sender ”rigtig mange” penge ud af kommunen til lønninger til chefer og andre i de høje lønklasser samtidig med, at man køber rigtigt meget uden for kommunens egne grænser, så skubber man til en i forvejen fejlagtig og farlig udvikling. Hvis vi nu bare leger, at det er almindelige HK-lignende alle 124 og til laveste takst, så koster de mindst 31.000.000 kr. om året naturligvis med tillæg af pensioner og så videre. Der er i den grad gode muligheder for at forandre kommunen i den rigtige retning. Og det i allerhøjeste grad påkrævet at skifte kurs. Min mission er ikke genere Lolland Kommune, men at sætte ting og tal i relief. Det er sjældent, vi ser tingene i sammenligning, men det er nødvendigt for at kunne se umiddelbare forskelle og mulige løsninger og forbedringer.