Hvad koster de kommunale nedrivninger borgerne?

Langøparken – fotograferet i 2015 af Carsten Andersen

Der er stor enighed om, at ejendomme, som ikke egner til beboelse, er et problem. Men hvad med alle de andre boliger, som nedrives?

Naturligvis er jeg helt opmærksom på, at ”Det er umoderne at bo i tre-etagers boligblokke” er et statement. Men er det sandt – eller bare et påskud for at rive ned?

Lolland Kommunes nuværende borgmester har påstået, at det er umoderne at bo i boliger, som dem der lå på Margrethevænget i Maribo. Men så kan jeg ikke forstå, at det andre steder i verden – fx København, Berlin, Tokyo, New York og Dubai gælder om at huse flest folk på færrest mulige kvadratmeter. Kan man ikke med rette sætte spørgsmålstegn ved, om vores borgmester overhovedet ved, hvad han taler om, eller er han bugtalerdukke for nogle andre?

Selvfølgelig er der andre tvungne bidragsydere end Lolland Kommune, men direkte eller indirekte er de alle skatte- og/eller borgerfinansierede. Landsbyggefonden er betalt over skatten, og støtten herfra er lovfæstet. Så er der realkreditinstitutionerne. De er vel også finansieret af borgerne, kunderne eller hvad man vil kalde dem. Og så er der naturligvis vores kommune, som alene kan finansieres via skatter – enten egne eller en kombination med de tilskud, der kommer fra skatteydere i andre kommuner.

Hvad drejer det sig om?
Reelt set taler vi om kassetænkning. De første eksempler viser, at man kun har vedtaget at nedrive forskellige steder, men man offentliggør aldrig, hvad det har kostet.

Boligselskabet i Torrig består af 13 boliger. De er nu renset for gæld og hæftelser. Men prisen er jo ikke nul. De fjernede hæftelser dækker over tidligere gæld til Landsbyggefonden, et realkreditinstitut, boligforeningens mellemværende med afdelingen og Lolland Kommune. Men uden en hæftelse kan de 13 boliger vel sagtens sælges til højestbydende, mod at vedkommende ikke laver almindelige udlejningsboliger, men fx ferieudlejninger med begrænsede perioder, så det ikke kan omgås.

Hvad det har kostet kommunen og samfundet, får vi næppe at vide, men der kommer jo også en regning på nedrivning oveni. Og ser man på nettet, er priserne estimeret til ca. 125.000 kr. pr. bolig – som omregnet til Boligselskabet vil være ca. 1,6 millioner kroner. Og selv om den udgift deles i 4, er det ca. 400.000 kr. alene til kommunen.

I Langøparken, som nu også er blevet renset for gæld og hæftelser, da husene blev rømmet, og beboerne blev tvangsflyttede, skyldtes der ca. 5.000.000 kr., mens den tinglyste pant var 10.195.152 kr. Det har altså kostet mindst 1,2-1,3 millioner for Lolland Kommune – hvis ikke mere. Det skyldes, at Lolland Kommune har en garantiforpligtelse over for bl.a. kreditforeninger, som jeg fik fortalt var sådan en slags ”all-inclusive” – altså hvis man sletter panten et sted, flytter aben bare med til de andre boligforeninger, hvor kommunen har en lignende garanti. Og i tilfældet Langøparken er der heller ikke sat en nedrivning i gang endnu – men med 16 boliger kommer regningen til at ligge på ca. 2 millioner – og deraf mindst 500.000 kr. til kommunens skatteydere.

I tilfældet Langøparken har der været budt på boligerne for at omdanne dem til ferieboliger. Desværre uden held. Men når kommunen samtidig eller sideløbende vil udvikle nye turistområder, hvorfor overvejer man så ikke at sælge de eksisterende boliger til ferieudlejning for at sikre indtægter i stedet for flere udgifter?

Bandholm er et kapitel for sig
I Bandholm har der for nylig været møde om udvidelser af kapaciteten til ferieboliger. Det viste tydeligt, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for.
En gennemgang for borgerne viste mindst 5-7 fejl i forhold til gældende lov og i øvrigt en mangel på viden om, hvorvidt projektet overhovedet kunne gennemføres med fritidshuse plastret til i hele Blans – og på en mark ved Reersnæs Strandvej, som ville tage hele udsigten fra mange allerede beboede ejendomme.

Derudover ville Lolland Kommune udlægge et stykke jord mellem Hospice Svanevig og Bandholm Camping til fritidshuse. Noget som en medarbejder fra Hospice ikke var imponeret over.

I tilgift hertil har kommunen en forpligtelse til at hjælpe med afviklingen af de smukt beliggende 54 boliger i Bandholm Vænge, som nu er belånt – hver gang der var mulighed eller behov. De samlede tinglyste hæftelser er på 25.859.000 kr. – og selv om der måtte være afdraget på dette beløb, vil en deling med de tre andre spillere betyde en anselig regning til os skatteborgere. Dertil kommer nedrivning af 54 gode boliger, der ligger så tæt på Knuthenborg, at det jo ville være oplagt at benytte dem til overnatningsmulighed for parkens gæster, der – med børn – endda kan få en legeplads, en fodboldbane og et fælleshus som mulige områder for nogle fællesskaber. Nedrivningen vil formentlig ligge i størrelsesordenen 6,5-7,0 millioner, hvilket vil betyde en udgift på yderligere godt halvanden million til den regning, som vi skatteydere i forvejen skal betale.

Når kommunen fattes penge til helt basale områder, som skoler, ældreomsorg og socialt belastede familier, så kan det virke helt grotesk, at man blot i de tre nævnte tilfælde skal bruge 10-15 millioner på at skabe store gabende huller i husrækker og områder.

Og vi er jo langt fra færdige
Foruden de nævnte områder har Lolland Kommune nedrevet plejehjemmet Fredsholmparken i Vestenskov, Møllemarkskolen i Nakskov – har planer om også at nedrive Madeskovskolen – og så er der lige nogle flere boligforeningsblokke og huse i Holmeager og Østerled i Holeby, Stationsvej i Horslunde, Banevænget i Utterslev, Askhavnsvej på Femø, Herredsvej på Fejø, Viggo Lunds Vej i Sandby, Bøgelunden i Vestenskov, J.C. Pedersens i Dannemare og Kongeleddet i Rødby.

I kommunens egen såkaldte risikovurdering betyder det udgifter i størrelsesordenen 63 millioner kroner. Nu er spørgsmålet så: Kan vi ikke gøre det klogere og smartere?

Yes, we can!

 

Bandholm Vænge – fotograferet af DAB Bolig

 

 

 

 

Kalender

juli 2019
M T O T F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031