Økonomisk styring

still life of very many rouleau gold monetary or change coin, on dark blue background
Ja, det er da et ret væsentligt spørgsmål i en kommune, hvor borgmesteren gennem hele sin embedsperiode har prædiket: Det er de andres skyld … og send flere penge…

For år tilbage var det med ”send flere penge” en joke, når folk var på en seriøs bade- og/eller luksusferie. Men i vores kommune – Lolland Kommune – kan man godt have fornemmelsen af, at det har været én lang badeferie, for det har været mantraet, at bare andre sendte os penge, så skulle vi nok få dem brugt.

Men det er skræmmende som borger at være vidne til. Det handler jo ikke om småpenge, men om millioner – med to eller tre cifre foran millioner.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor andre kommuner, borgerne eller et pengeinstitut skal smide penge i et foretagende, der ikke selv har styr på sine ting.

Det er kun nogle få måneder siden, at et enigt økonomiudvalg – med borgmesteren som formand – sagde, skrev og udbredte sig om, at hvis der ikke kom flere penge, så måtte man gå i en teknisk betalingsstandsning og lade sig sætte under administration.

Det var lige før, kaffekoppen den morgen var ved at vælte af sig selv af forargelse. Hvordan kunne de overhovedet finde på at sige noget sådant?

Har der i den siddende borgmesters tid virkelig været så ringe økonomistyring, så man ikke på fire år kunne gøre noget ved en eventuel forgængers problematiske omgang med økonomi (som i øvrigt kom fra samme parti som den nuværende)?

Fra flere sider og særdeles troværdige kilder informationer om, at kommunen ikke havde dårlig økonomi for blot 4 år siden – med en ”kassebeholdning” på flere hundrede millioner, mens der er et enormt ekko nu.

I fald undskyldningen er borgmesteren og administrationens mangel på indsigt, så er det da på høje tid, at der bliver skredet ind over for de embedsmænd, der helt praktisk sidder på pengekassen og i hvert fald gør det i det daglige, da man næppe kan forvente, at en uddannet pædagog kan have forstand på så store summer, som det her handler om.

Økonomisk sans
Det er svært for udenforstående at fatte, at det kan være så svært. Enhver med blot en smule regnskabsforstand ved, at hvis udgifterne er større end indtægterne, så er det kun et spørgsmål om tid, inden det ender galt.

Når vi i perioder har kæmpet med Langeland om at få den højeste indkomstskat og stadig ikke kan få enderne til at nå sammen, så er det evnerne, det er HELT GALT med.

Man har indtryk af, at der sidder nogen og håber, at det ikke bliver opdaget, hvor dumme eller uvidende den officielle ledelse er.

Tænk sig for eksempel, at en kommune helt uretmæssigt kan tilrane sig ca. 26 millioner fra lejere under ni forskellige forsøg, uden at tænke tanken: Kan det mon være rigtigt? (43familier.com)

Og de samme ledere bruger millioner – og vi taler om mange – til nedrivning af guderne må vide hvor mange ejendomme. Hvor kommer alle de mange penge fra? Bruger man af borgernes opsparing til alderdommen ved at spare på den service, mange mennesker har betalt til et helt arbejdsliv for at rive alt ned om ørerne på dem, og lade dem i stikken med ualmindeligt dårlige løsninger for dem, der har finansieret det hele? Eller er der en helt anden historie og en helt anden dagsorden, som bare ikke er den officielle?

Jeg sidder og tænker, at det må være nogle ualmindelig ringe amatører, der sidder med de tal, der betyder, at budgetter først viser, at man skal spare sig og borgerne halvt ihjel, hvorefter der indkøbes fuldstændigt hovedløst og til overpris for at få brugt de penge, den enkelte leder, teamleder eller direktør har til rådighed.

Det er næppe så mange, der ved, at jeg er uddannet revisor, men kun har brugt det relativt lidt. Til gengæld kan jeg gennemskue tal, tabeller og kolonner – og kan godt se, hvor galt visse ting står til.

Det er derfor rystende at se, hvor store udsving der er fra et oprindeligt budget (som burde være retvisende) til de mange korrektioner og til det endelige regnskab.

Jeg kunne sagtens se en løsning, men næppe mange ville turde sige det højt: Administrationens ledelse er klar til en afskedigelse og til afløsning med folk, der har RIGTIG forstand på økonomi.

Det står stadig galt til
Det sikreste tegn på, at der er noget galt, kom for nylig efter, at der blev skreget ”ulven kommer”, så hele byrådet og ledelsen blev helt hæse.

Men næsten som ud af himlen væltede der 46 millioner kroner nærmest ned i kommunens turban. Et beløb, som borgmesteren har prøvet at bilde os ind, at vi var blev snydt for i udligning.

Det kan helt sikkert gøres bedre!

Kalender

december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031