Når et valg bliver til løfter, der ikke kan opfyldes
Det er ikke kun økonomisk, at der er udfordringer. Det er også i form af en valgkamp, der afspejler de udfordringer, kommunen har.
Med et udvalg på 112 kandidater til 25 byrådsstole er der næsten fem kandidater pr. stol. Derfor kommer de store ord frem for at please borgerne eller i hvert fald for at få dem til at glemme de mange fejltrin, der er sket gennem de sidste 4 år.
Det er ikke nemt at vide alt, men ved at bruge sin sunde fornuft og ikke stole på alt, hvad man hører, ender det forhåbentlig med nogle beslutninger, som alle kan acceptere og forstå.
Omvendt er det ikke særligt godt, når nogen prøver at forvrænge eller fordreje fakta, og dermed skaber et problem, som bare vokser og vokser, fordi man skal dække over de rigtige informationer.
Derved får politikerne taget nogle helt forkerte beslutninger. Det er formentlig næppe med fuldt overlæg, at de dårlige eller forkerte beslutninger tager magten over sandheden og borgernes interesser.
En troværdig politiker stoler ikke kun på tal og informationer fra andre. Det er mindst lige så væsentligt selv at opsøge informationer for at kunne skabe sig et overblik.
Når man ser de mængder af læsestof, der produceres op til hvert byrådsmøde – ofte hundredevis af A4-sider – så er der noget galt. Ingen mennesker kan nå at læse det hele. Og sidder man så også i nogle vigtige udvalg, så bliver læsemængden næsten uoverskuelig. Det er nemlig hverken en krimi eller novelle, der er tale om – også selv om det kan virke som uhyggelig læsning.
Man taler heller ikke om, at der hæves gode honorarer for snart sagt alt, selv om jeg naturligvis godt ved, at der lægges arbejde i at sidde i et byråd.
Har man siddet der i over 20 år eller mere, så kan man roligt overlade arbejdet til nye kræfter, da det måske er på tide at lade andre se på de mange sager med helt nye øjne. Ikke for honorarernes skyld med for fornyelsens skyld.
I det hele taget kan valgkampe være nogle snavsede affærer, fordi man aldrig tager møgsagerne op og debatterer dem, hvis man kan slippe udenom. Mange vil ikke have snavs på fingrene.
Det lyder jo også særdeles flot, når man er til vælgermøde. Her nærmest skamroser de siddende politikere sig selv, selv om de rent faktisk ikke har vist synderligt initiativ til at forandre på de grundlæggende problemer og opgaver. Og man tager slet ikke nye løsningsmodeller med – hverken det man har gjort, eller det man vil gøre.
Når man sidder som tilhører, så lyder det, som om gaderne vil flyde med mælk og honning, men når den 21. november er overstået, kan man risikere, at vi står om muligt endnu ringere end før valget, fordi der ikke kom den fornødne fornyelse til.
Man kunne måske se på, om det er de rette personer, der sidder og styrer de store omkostningstunge områder. Er det mon en akademiker, der skal bestemme over kommunale indkøb eller skal det være en købmand? Og hvis man har en arealmæssig stor kommune som Lolland, så har man brug for at flytte personer og varer rundt. Er det så en universitetsuddannet person, der skal stå for at optimere dette, eller er det måske en uddannet logistikmand, der skal stå for koordineringen og tilpasningen?
Og i den tunge ende: er de besparelser, vi har set gennem mange, mange år, sket de rette steder, eller er det en anden måde at tænke menneskelige ressourcer på, der skal til?
Det kunne være spændende at ændre på den formel, der anvendes. Det kunne være interessant at se på de forudsætninger, der ligger bag de store regnestykker. Og det kunne være interessant at se, hvad kommunen kunne gøre anderledes med de ca. 3,5 milliarder, der bruges hvert år.
Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der gerne ser forandringer til det bedre. Nu skal vi bare samle kræfterne.
Men det kræver, at der kommer nye folk til. Ikke folk som bare lover noget for at få en plads ved det ”runde bord”, men personer, som brænder for reelt at gøre Lolland til et bedre sted at arbejde og bo.